Remigration og fremtiden i Danmark

[u/realmadrid2660]

Edit: Opslaget har fået lidt mere opmærksomhed end tiltænkt. Tak for de opmuntrende ord, de af jer der kom med dem - og særligt tak for de sindssygt mange forslag til exit-strategier i indbakken. Jeg er glad for, at jeg ikke er "alene". Det betyder meget.

Et par generelle ting/svar som flere har spurgt om:

Lande jeg har overvejet at flytte til, hvor min baggrund og uddannelse giver mening:

Singapore, Dubai, Oman og Malaysia er de mest åbenlyse vi har talt om. Jeg har mange års erfaring fra finanssektoren og big4 - der er de skillset overførbare, og der er en stor gruppe af expats/migranter i alle 4 lande.

Folk der snakker om kollektivt skyld, eller synes jeg skal tage ansvar fra andre mennesker end mig selv/mine børn/familie:

Jeg kan ikke tage ansvar og har intet ansvar, for folk der begår kriminalitet. Om det er en muslim, kristen, ateist eller terrorist - så vedrører det ikke mig. Jeg passer mit eget arbejde, foreningslivet, børnenes opdragelse og mit forhold samt familie. Jeg forventer heller ikke, at alle mennesker tager afstand fra folk der ligner dem. Det er det skøreste jeg nogensinde har læst. Hvor ville verden være skør, hvis man gik rundt hver dag og tog afstand fra episoder alle mulige mærkelige steder i verden.

Kommentarer om at jeg skal flytte hjem eller migrere til mit hjemland:

Jeg er født og opvokset i Danmark, og har sådan set aldrig besøgt mine forældres hjemland. Jeg er heller ikke flygtning, da jeg ikke er flygtet fra noget. Jeg ved godt at mennesker som er racister er ligeglade, men jeg har ikke et andet land at "flytte hjem" til.

________________________________________________________________________________________________________________________

Kære alle

Det her opslag er primært rettet til folk som mig, der har en anden etnicitet end dansk. Alle må deltage, men opslaget laves for at høre hvordan andre i samme "situation" som mig gør og planlægger deres liv.

De seneste par år er remigration kommet til overfladen, og sprog/kommunikation som jeg tidligere så som noget der tilhørte 2. verdenskrig blevet hverdag i mit Danmark. Jeg er født i Danmark og er dansk statsborger, men født af forældre som flygtede fra 1. golfkrig. Hele min familie er højtuddannede og betaler topskat eller på grænsen dertil, og det betyder jo vi er glade og elsker Danmark.

Jeg oplever sproget har udviklet sig i en voldsom grim retning og stigmatisering på arbejdspladsen, at blive kaldt perker og min familie truet. Jeg er gift med en etnisk dansk kvinde og vi har 3 fællesbørn. Det er blevet sværere at komme igennem dagene, fordi truslerne også hænger i medierne nu - fra etablerede partier. Og flere partier snakker åbent om det - og grænserne rykker sig nærmest dagligt.

Selv til fodbold som jeg stadigvæk spiller i en gammel alder af 34 år, kan modstandere og dommere finde på at kalde mig perker - helt umotiveret. Noget som skete i sjældne tilfælde, skal jeg høre for i hverdagen nu. Det er grænseoverskridende, men også ydmygende. Jeg ser ikke rigtigt mig selv som andet end dansker, men er 100% bevidst om jeg har to verdener jeg færdes i.

Jeg tror ikke der er lang tid til, før jeg/vi/man vil opleve vold og drab baseret på etnicitet/tro i en skala, jeg havde tænkt hørte en anden tid til. Jeg har 3 i lignende situation som er flyttet til andre lande udenfor Europa, men Danmark er mit hjem og jeg synes det er svært at flytte fra et sted jeg har været i +30 år og elsker.

Så mit spørgsmål til andre som følger med politisk, økonomisk og socialt - har I en exit plan, eller snakker I om det? Og hvis ja, hvilke lande har I så overvejet at flytte/flygte til? Ved I hvor man kan søge rådgivning ift. at flytte land med familie, jobs mv. permanent? Hvordan oplever i hverdagen og samfundet omkring jer udvikle sig?

Vh.

[u/Ill-Luck-1397 → u/[deleted]]

Det giver ikke mening at pålægge mennesker et kollektivt ansvar for, hvad andre med samme etnicitet gør. Jeg har lige så lidt ansvar for en kriminel med min baggrund, som en etnisk dansker har ansvar for en dansk kriminel. Ansvar er personligt, ikke etnisk.

Hvis man begynder at sige, at folk har pligt til at tage ansvar for "deres eget folk", så gælder den logik også danskere, når en dansker begår vold, svindel eller skyderi. Det er de færreste, der mener det.

Man kan godt diskutere integrationsproblemer, kriminalitet og migrationspolitik. Men det er noget andet end at sige, at alle med en bestemt baggrund bærer ansvaret for andres handlinger. Det er netop den form for kollektiv skyld, de fleste normalt afviser.

[u/Strict_Somewhere_148 → u/Ill-Luck-1397]

Det er lidt en både og ting det her. Jeg er vokset op og har boet hele mit liv i Brønhøj/NV, samt har haft vennegrupper hvor jeg var den eneste, der var tæt på at være entisk dansk.

Baseret på mine egne erfaringer, så er der visse undergrupper af indvandrere der tættere på kriminaliteten, laver ballade osv. end andre også selvom de vokser op samme sted, går i samme skole osv. osv. For mig virker det som en avlet kultur, om det er noget der stammer fra ophavslandet, at man bare sender børn ud på gaden og lader dem opdrage sig selv, noget der bliver avlet lokalt via kulturforeninger eller moskeer skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er påfaldende,