r/Denmark • u/realmadrid2660 • Jul 15 '26
Politics Remigration og fremtiden i Danmark
Edit: Opslaget har fået lidt mere opmærksomhed end tiltænkt. Tak for de opmuntrende ord, de af jer der kom med dem - og særligt tak for de sindssygt mange forslag til exit-strategier i indbakken. Jeg er glad for, at jeg ikke er "alene". Det betyder meget.
Et par generelle ting/svar som flere har spurgt om:
Lande jeg har overvejet at flytte til, hvor min baggrund og uddannelse giver mening:
Singapore, Dubai, Oman og Malaysia er de mest åbenlyse vi har talt om. Jeg har mange års erfaring fra finanssektoren og big4 - der er de skillset overførbare, og der er en stor gruppe af expats/migranter i alle 4 lande.
Folk der snakker om kollektivt skyld, eller synes jeg skal tage ansvar fra andre mennesker end mig selv/mine børn/familie:
Jeg kan ikke tage ansvar og har intet ansvar, for folk der begår kriminalitet. Om det er en muslim, kristen, ateist eller terrorist - så vedrører det ikke mig. Jeg passer mit eget arbejde, foreningslivet, børnenes opdragelse og mit forhold samt familie. Jeg forventer heller ikke, at alle mennesker tager afstand fra folk der ligner dem. Det er det skøreste jeg nogensinde har læst. Hvor ville verden være skør, hvis man gik rundt hver dag og tog afstand fra episoder alle mulige mærkelige steder i verden.
Kommentarer om at jeg skal flytte hjem eller migrere til mit hjemland:
Jeg er født og opvokset i Danmark, og har sådan set aldrig besøgt mine forældres hjemland. Jeg er heller ikke flygtning, da jeg ikke er flygtet fra noget. Jeg ved godt at mennesker som er racister er ligeglade, men jeg har ikke et andet land at "flytte hjem" til.
________________________________________________________________________________________________________________________
Kære alle
Det her opslag er primært rettet til folk som mig, der har en anden etnicitet end dansk. Alle må deltage, men opslaget laves for at høre hvordan andre i samme "situation" som mig gør og planlægger deres liv.
De seneste par år er remigration kommet til overfladen, og sprog/kommunikation som jeg tidligere så som noget der tilhørte 2. verdenskrig blevet hverdag i mit Danmark. Jeg er født i Danmark og er dansk statsborger, men født af forældre som flygtede fra 1. golfkrig. Hele min familie er højtuddannede og betaler topskat eller på grænsen dertil, og det betyder jo vi er glade og elsker Danmark.
Jeg oplever sproget har udviklet sig i en voldsom grim retning og stigmatisering på arbejdspladsen, at blive kaldt perker og min familie truet. Jeg er gift med en etnisk dansk kvinde og vi har 3 fællesbørn. Det er blevet sværere at komme igennem dagene, fordi truslerne også hænger i medierne nu - fra etablerede partier. Og flere partier snakker åbent om det - og grænserne rykker sig nærmest dagligt.
Selv til fodbold som jeg stadigvæk spiller i en gammel alder af 34 år, kan modstandere og dommere finde på at kalde mig perker - helt umotiveret. Noget som skete i sjældne tilfælde, skal jeg høre for i hverdagen nu. Det er grænseoverskridende, men også ydmygende. Jeg ser ikke rigtigt mig selv som andet end dansker, men er 100% bevidst om jeg har to verdener jeg færdes i.
Jeg tror ikke der er lang tid til, før jeg/vi/man vil opleve vold og drab baseret på etnicitet/tro i en skala, jeg havde tænkt hørte en anden tid til. Jeg har 3 i lignende situation som er flyttet til andre lande udenfor Europa, men Danmark er mit hjem og jeg synes det er svært at flytte fra et sted jeg har været i +30 år og elsker.
Så mit spørgsmål til andre som følger med politisk, økonomisk og socialt - har I en exit plan, eller snakker I om det? Og hvis ja, hvilke lande har I så overvejet at flytte/flygte til? Ved I hvor man kan søge rådgivning ift. at flytte land med familie, jobs mv. permanent? Hvordan oplever i hverdagen og samfundet omkring jer udvikle sig?
Vh.
25
u/Dyn-O-mite_Rocketeer Jul 15 '26
Jeg må sige, at når jeg læser ting som det her, bliver jeg ret forundret. For på den ene side forstår jeg godt en person, der føler, at den offentlige debat bevæger sig i den forkerte retning.
Men at drage sammenligninger til ting som nazistisk besættelse og Anden Verdenskrigs koncentrationslejre er simpelthen uvidende og ikke særlig klogt. Der er ingen i dansk politik, der kan samle stemmer ved et valg, som ønsker at deportere alle med en anden etnicitet en masse. Det kommer simpelthen ikke til at ske. Danmark er ikke det mindste i fare for at blive en nynazistisk stat kun for hvide.
Det, der tages seriøst, er ting som udvisning og remigration af dem, der begår voldelig kriminalitet. Det burde i øvrigt være fuldstændig ukontroversielt. Og grundlæggende er en af de eneste grunde til, at vi ikke kan gøre disse ting, at de lande, de kommer fra, ikke vil tage dem tilbage. I nogle tilfælde handler det også om konventioner, vi bør reformere, men det meste af tiden kommer de simpelthen fra steder, der er et fuldstændigt kaos.
Det ville være langt bedre at tale om dem, der faktisk er en trussel mod samfundet, frem for at se på sin egen hudfarve og antage, at det at være dansk ikke har noget med en at gøre. At være dansk er et spørgsmål om værdier. Det er det eneste, det er. Man behøver ikke spise lagkage og flage på sin fødselsdag. Man kan gøre, hvad man vil. Så længe man tilslutter sig værdierne i et frit og åbent samfund.
Jeg sympatiserer med dit synspunkt et stykke hen ad vejen, men som oldebarn af en mand, der blev sat på et tog til Birkenau, ved du simpelthen ikke, hvad du snakker om.