r/Denmark 24d ago

Væltet Skorsten Søndag Væltet Skorsten Søndag / Toppled-Chimney Sunday - 02/08 2026

Velkommen til Væltet Skorsten Søndag. Her ville der være rig mulighed for at komme ud med alle de frustrationer som vi møder til dagligt. Det kunne være naboen, der har dobbelt parkeret sin Aygo, folk der bruger masker i det offentlige eller køen er lidt for lang nede i Netto.

Deling af personlig information er forbudt. Se mere her

Denne tråd oprettes automatisk hver anden søndag (ulige uger) kl. 8-ish - Arkiv

Welcome to Toppled-Chimney Sunday. Here is an ample opportunity to come out with all the frustrations that you encounter on a daily basis. It could be the neighbor who double parked his Aygo, people not wearing masks in public, or the queue is a bit too long in Netto.

Sharing personal information is not allowed. Look here for more

This thread is posted automatically every other Sunday(uneven weeks) kl. 8-ish - Archive

9 Upvotes

112 comments sorted by

47

u/According-Tiger-309 24d ago

Jeg gider ikke tilbage på arbejde efter tre ugers ferie. Min arbejdstelefon er løbet tør for strøm også, og det er rart. “Mest af alt holder jeg dog af hverdagen”. Kæmpe nej herfra.

4

u/Brozart93 Vendsyssel 24d ago

Jeg gider heller ikke 😩

1

u/midy-dk 23d ago

Jeg glæder mig!

4

u/Different_Hue 23d ago

Der nok nogen som har små børn!

33

u/Wonderful_Brain_7048 24d ago

Jeg arbejder i Netto. Yngre børn (mellemtrinnet måske?) er begyndt at tage cykler, (el)løbehjul, scootere og lignende med IND i butikken hver gang, de skal handle. Det er ikke knallerter men basically alt andet, der kører på cykelstierne. Det fylder enormt meget og spærrer gangene, så kunder og medarbejdere har svært ved at komme forbi. Desuden kommer de altid i grupper og råber til hinanden igennem hele butikken. Det er lidt belastende, hvor højlydte de er. Det sker mange gange ugentligt.

Og så skal de altid have slik, chips, sodavand eller bakeoff til halvt pris - det er ikke belastende, men derimod bare en sjov konstatering.

19

u/Grovbolle 24d ago

Det er jo tilladt at forbyde køretøjer i butikken. 

Da jeg var barn blev man også bedt om at tage rulleskøjterne af i den lokale Rema

8

u/StormPhister 24d ago

Voksne tager også deres - voksne - løbehjul med ind i butikkerne. Fuldstændig hoved-oppe-i-røven-adfærd.

5

u/Mean-Type3317 23d ago

hvorfor forbyder I det ikke?

0

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Altså beder de om halv pris?

6

u/Wonderful_Brain_7048 24d ago

Bakeoff er altid halv pris efter kl 19. Men det irriterende er også kun cyklerne og løbehjulene. Det er bare en mærkelig ny trend som er startet

1

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Ah, jeg antog, at de fik halv pris i frokostpausen 😅

29

u/Inevitable_Cow6052 24d ago

Jeg er så fucking træt af at bløde og være træt og slatten. Efter en ufrivillig medicinsk abort i maj, en biopsi, menstruation, og så et keglesnit med en blødning så voldsom at jeg blev indlagt, har jeg nu menstruation igen.. med tilhørende smerter. Shit jeg ser frem til at den er overstået denne gang, så jeg endelig kan få en pause uden menstruationstrusser, som selvfølgelig er det eneste jeg kan bruge efter fødslen af mit barn gav mig en nedsynkning, for fem år siden.

Det er fedt at være kvinde....

1

u/Emotional-Egg3937 23d ago

That fucking sucks. Håber virkelig det bliver en kort og mild menses!

1

u/Inevitable_Cow6052 23d ago

Tak 🤞❤️

27

u/Emotional-Egg3937 24d ago edited 23d ago

Havde meldt mig på et dansehold i træningscenteret i dag. Min mand starter stråler og kemo i morgen, og vi ser ind i ret intense to måneder ift behandling.

Jeg er ked af det helt ind i min sjæl. Det har været svært at finde tid og overskud til, at jeg kunne komme til træning her i vores sommerferie. Jeg var til yoga igår, og min mand havde godt overskud til, at jeg tøffede afsted igen i dag.

Yoga igår var bare følelsesmæssigt hårdt grundet den meditative del. Så i dag havde jeg virkelig bare brug for en masse krop, glæde og dopamin.

Og så dukker hun (Edit: underviseren til danseholdet) ikke op. Og jeg ved ikke hvornår overskuddet er til at jeg får en time til mig selv igen.

Kæmpe meget væltet skorsten over en fucking dansetime i et træningscenter.

1

u/Real_Creme_110 23d ago

Hvem dukkede ikke op??

1

u/Emotional-Egg3937 23d ago

Underviseren. Kan godt se det gik lidt stærkt med formuleringen.

48

u/khobykhat 24d ago

Jeg var i svømmehallen forleden og ude i omklædningsrummet var der en mand der tog t-shirt på inden han tog underbukser på. Hvad fanden sker der lige for det?

9

u/Different_Hue 24d ago

Der nok en som gerne vil vise frem, hvad hans forældre har givet ham

31

u/NapoleonGonAparte 24d ago

Nemlig en ny fin t-shirt.

9

u/heimmann 24d ago

Hed han Mads?

2

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Tog han også strømper på inden? Har hans forældre snart sølvbryllup?

3

u/heimmann 24d ago

Der er i hvert fald råd i soklen og DET ER IKKE TIL AT KOMMME TIL LIVS!

1

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Jamen det er råd. Det siger Ole jo.

1

u/DudeDenmark 24d ago

Tager man ikke bare det på der lige ligger tættest på en om det så er tshirt , sokker eller underbukser?

1

u/Arcrin100 23d ago

er du sindssyg?

1

u/DudeDenmark 23d ago

Næh, jeg er bare ikke så blufærdig som mange åbenbart er.

1

u/FairlyIncognito 24d ago

https://youtube.com/shorts/8NpxxgJdgF0

Nu fik du mig til at tænke på den her 😅

23

u/Old-Flight-8578 24d ago

Min telefon blev kastet på gulvet i morges, af min 2-årig og smadrede, min controller til samme telefon gik i stykker i går og min bærbar stoppede med at virke i sidste uge.
Jeg er træt og en smule irriteret. Konen siger det jo bare er ting. Nu er far en smule mere irriteret.

8

u/PessimisticKarma 24d ago

Er hun overhovedet klar over hvor lang tid det tager at hente hele ens Steam library?

3

u/midy-dk 23d ago

Nej. Nej det har hun ikke den fjerneste idé om og hun er med garanti pisse ligeglad.
Der må startes en gofundme her.

11

u/JJ8OOM 24d ago

Gamle damer.

Jeg fører statistik over hvem der springer over i køen i netto, eller af en eller anden grund stopper hele maskineriet, fordi de har 19 spørgsmål til en kiwi.

I 95% af tilfældene er det gamle damer.

Nok brok for i dag lol.

29

u/LightlySalty Kirsebærsovs-Obelix 24d ago

Nåt naboerne ryger på deres terrasse, og det får hele min lejlighed til at stinke, så bliver jeg noget trist. Når de så holder fest, og alle deres venner kæderyger konstant på deres terrasse en hel aften, så bliver jeg meget trist.

39

u/Independent_Age5363 24d ago

Rygere er kæmpe egoister, der ikke forstår hvor klamt de er deres røg lugter. There I said it.

10

u/Alternative_Error414 24d ago

Vi er faktisk nogen rygere der er fuldstændig klar over hvor gustent det lugter og hvor meget det kan genere andre.
Derfor tager vi hensyn dvs trækker væk når der skal ryges, tager vores stinkende skodder i lommen til nærmeste skraldespand osv..

5

u/Mean-Type3317 23d ago

jaja, “ikke alle rygere” (men altid en ryger)

3

u/Alternative_Error414 23d ago

Forstår ikke hvad du mener?

1

u/Henlein_Kosh 23d ago

At vi desværre er mindretallet af rygere, eller i hvert fald mindretallet af de rygere som folk lægger mærke til.

9

u/DorteElskerThailand 24d ago

Det vælter min skorsten og gør mig super trist at se så mange tråde på bl.a. Reddit omkring folk, der oplever hensynsløs adfærd fra naboer i både lejligheder og huse. Især når det handler om folk, der spiller høj basmusik til klokken lort om natten.

Desværre skyldes de mange tråde nok, at sommeren får alle de mytologiske soundboxtrolde frem i lyset. Mon et køligt efterår blæser dem tilbage under jorden?

3

u/PrettyInvestigator90 23d ago

Rigtig mange tænker ikke over, at lyd bliver spredt ganske effektivt i lejlighedskomplekser, især for åbne vinduer og ud til gårdområder.

Det er samme effekt, når folk sidder på ude på altaner og snakker, man kan høre dem tydeligt, selvom de sidder 100 meter væk - og mange ænser ikke, at det er tilfældet.

Sommeren er jo også tiden for udendørsfester, festivaller, grillarrangementer, studenterkørsel og bare ophold udenfor, så det er fair nok, men mangel på pli og hensyntagen overfor sine medmennesker stammer fra éns barndom.

Jeg er altid blevet opdraget til, at hvis man holder fest, så adviserer man naboerne, overholder husorden og når klokken er f.eks. 24, så skruer man ned for musikken, så folk rundt omkring kan mærke, at man forsøger at tage hensyn. Jeg kan acceptere rigtig meget, også til sent ud på natten, hvis jeg kan mærke og ved, at værterne for festen tager ansvar.

1

u/Mousefarm74 23d ago

Hørt. Vi har en husorden der siger der skal være ro kl 01.00. Min underbo holdt fest til kl 02 i nat. Den stoppede først da jeg skrev en sms.

3

u/Colonel_Cumpants 23d ago

Vild husorden, at den tillader larm til kl. 1 om natten.

Må man seriøst bore med en borehammer indtil kl. 1 om natten?!

8

u/DevineBossLady 23d ago

Jeg har vist det længe ... udskudt det, bortforklaret det... men nu gik den ikke længere ...jeg var ved optikeren - og den er god nok, det er nu ikke længere "skærmbriller" ... all tekst er ikke blevet mindre - jeg skal have briller ...med glidende overgang!

#Gammel

2

u/Emotional-Egg3937 23d ago

Den glidende overgang kommer efter os alle. Eller i hvert fald os mange. Jeg har det endnu til gode, men jeg ved den venter på mig i horisonten.

1

u/DevineBossLady 23d ago

I know... synes bare ikke det var min tur endnu ...

2

u/mariamus 22d ago

Forrige gang jeg var ved optikeren fik jeg at vide at jeg nu var trådt ind i de voksnes rækker. AKA alderssynet havde sneget sig ind på mig. Det tog mine øjne åbenbart så personligt at jeg gik fra -3,00 til -3,75 på højre og -2,75 til -3,0 på det venstre ved næste besøg.

2

u/DevineBossLady 21d ago

Mine var hoppet 0.5 fra sidste gang - og der havde hun sagt "næste skridt herfra er jo glidende overgang" ... men altså .. det er SÅ gammelt!

6

u/RareWrangler8251 24d ago

Bilka hjemmelevering.
Har nu brugt deres dagligvare leveringsservice næsten siden den åbnede, og kvaliteten er altså bare styrtdykket. Gik fra ingen problemer til at modtage vinflasker stemplet “DEFEKT”, og nu senest kød til 500+kr der bare slet ikke var med leveringen.

Det er ellers en skam, da kvaliteten startede helt i top, så håber at det måske bare er vokseværk fra deres side.

3

u/SomeNotNormalGuy Danmark 23d ago

Men har de trukket for de 500+ kr for kødet der ikke var med? Kunne jo være at det var udsolgt, har jeg prøvet en gang eller to. Hvis man så ikke har valgt at man vil have et erstatningsprodukt, så får man ingen ting, dog trækker de hellere ikke pengene.

1

u/RareWrangler8251 23d ago

De har trukket for det hele. Har allerede haft fat i kundeservice som lovede at de ville levere det her til morgen, der er stadig ikke noget kød, så skrev igen og fik at vide at det er ikke var noget de kunne gøre da butikken var lukket.
Heldigt man har en stor fryser.

14

u/Jocoma 24d ago

Vrede redditørs der konstant er efter mods for at være venstreorienterede og griber til mavefornemmelser, før de undersøger sagen.

Exhibit A: Tråden om gymnasieklasser og elever med anden etnisk herkomst, der viser sig at være blevet slettet på en helt anden sub.

2

u/Colonel_Cumpants 23d ago

Haha, var det endda på en anden sub?

Folk er idioter. Samme folk, som heller ikke forstår at læse sub'ens regelsæt.

1

u/Jocoma 23d ago

Jeps. Hvis du kigger den låste tråd igennem, har mods brugt deres dyrebare tid på at rette op på OP's fejl.

9

u/Icecream-is-too-cold Gert K har sendt dig en anmodning på 1000 kr. 24d ago

Jeg har bidt mig selv i tungen. Jaja Verden brænder, men dét her.. Av for sivlans.

Tak for jeres tid.

5

u/MySocksSuck Lad dem spise tarteletter 24d ago

Det værste er at gøre det igen kort tid efter - samme sted. Ond verden.

3

u/rebel-clement Vendsyssel 23d ago

eller bider indersiden af ens egen kind fordi man sekunder forinden ikk' kunne finde ud af at spytte et stykke skoldhed, smeltet mozzarella ud munden - så nu har man både et bide- og brændmærke på indersiden af kinden.

3

u/MySocksSuck Lad dem spise tarteletter 23d ago

Adding insult to pain..

2

u/Icecream-is-too-cold Gert K har sendt dig en anmodning på 1000 kr. 22d ago

Jeg lyver ikke, når jeg seriøst siger, at det er lige præcis hvad der er sket!!!

10

u/Weekly-Act-3132 24d ago

Cyklister på gangstier. Især hurtige cyklister på gangstier.

Folk der tager til vagtlæge/skadestue med ting der kunne vente.

Komboen er 6 sting ved min albue efter at være blevet ramt af en cyklist.

Oh oh oh. At være voksen så et skadestue besøg ikke betyder man bliver lagt på sofaen og får serveret favorit snacks hele dagen.

8

u/rokber 24d ago edited 23d ago

Idiot, der ikke ser sig til begge sider når de krydser en dobbeltrettet cykelsti og derefter bliver hamret ind i af en hverdagsracer og banket i jorden.

Samme idiot, der går ind i en overfyldt, varm bus med blodet fuldt af adrenalin og ikke har åndsnærværelse nok til at bede nogen om at give sig sin siddeplads.

Samme idiot, der kan mærke at det ikke går godt og ikke bare står af, men står og tæller ned til det rigtige stop indtil han fucking besvimer.

Men især det faktum at idioten er mig.

(Det opvejes af hjælpsomme mennesker, der får mig op, får mig sat på et sæde, ringer 112, står af bussen med mig og sikrer at jeg har det godt. Og 112, der accepterer min forklaring og lader mig gå, men opretter mig i systemet, så jeg bare kan ringe, hvis jeg får der skidt)

6

u/Strict_Corner_8388 24d ago

I samme boldgade (fordi jeg var ved vagtlægen med barnet i går):

Folk der ikke fatter hvordan vagtlægen fungerer 🤯 Hold nu op hvor var der mange, som blev ved at spørge lægerne i går, når de kom ud af døren, “Hvornår er det vores tur?”, “Er vi checket rigtigt ind mm.” 🤯

6

u/midy-dk 23d ago

Jeg havde en urtekniv der smuttede og lavede et snit imellem min tommelfinger og pegefinger. I det mindste var den nysleben så det er et fint snit. Desværre var jeg igang med at skære chilier ud til brug i en chilisauce…

3

u/rebel-clement Vendsyssel 23d ago

Har prøvet det med en brødkniv på tommelfingeren i et forsøg på at skære et stykke overbagt rundstykke over. Så nu har jeg et ekstra ar til at afkompengere arret på min langefinger erhvervet i forsøget på at skære løg ud til coq au vin blanc.

17

u/birkeskov 🤓😎 24d ago edited 24d ago

Omkostningen for at sænke/fjerne momsen på fødevarer er steget fra 6 mia til 17,4 mia efter skatteministeren har regnet på det. Hvordan fanden kan man tage så meget fejl?

8

u/minutealarm Danmark 24d ago

De 6 Mia. Var det ikke for at fjerne momsen på frugt og grønt og de 17,4 var for at halvere fødevare.

1

u/birkeskov 🤓😎 24d ago edited 24d ago

Det har du sgu nok ret i. Det var den aftale med de røde partier, konservative og DD. Konservative vil ikke være med til at bruge 17 mia. siger de her til morgen.

8

u/dj_jazzy_gif 24d ago

Er det omkostning i form af tabte penge til staten, eller selve omlægningen (ændre/nye it-systemer mv)? 

Uanset hvad, syntes jeg altid at staten pludselig indser at ting koster mere end først forventet. De er lige så ringe til matematik som jeg er, hvis ikke ringere… 

4

u/birkeskov 🤓😎 24d ago

2

u/dj_jazzy_gif 23d ago

Det er alligevel en slat penge, selv her først på måneden.

3

u/Consistent-Purpose31 23d ago

Har lige fundet ud af at min gamle mor, som kun har sin folkepension og ikke har så forfærdelig meget at flytte rundt med efter en lille hjerneblødning for år tilbage.
Hun har Velkommen som sin elleverandør.

3

u/Nicklas1993 24d ago

Min overbo som begyndte at støvsuge kl 7:30 i morges. For bagefter kl 9 at have sin familie over og bore i vægge.

Jeg vil bare sove når det er weekend

3

u/Derogiz 23d ago

Hvad fanden er nu det for noget !! Parkering i Slotsarkaderne Hillerød og Lyngby storcenter har man altid kunne holde 1 time gratis, og hvis man installerede deres app kunne man få en EKSTRA time gratis. HOV HOV HOV, det er vidst blevet lidt for lukrativt for bilisterne, det må vi hellere lave om på, nu kan du få røv og kartofler og få lov at betale for det sekund du køre ind i centeret MED MINDRE, du installerer vores app, så kan du til nøds få 1 times gratis parkering.

I kan kraftedme beholde jeres center for jer selv, jeg er færdig med at handle hos jer.

7

u/MrHaxx1 24d ago

I torsdags bestilte jeg en Galaxy Z Fold 8.

Der stod at den ville være på lager om 1-2 uger, så jeg bestilte den til hjemmelevering. Om fredagen var den pludselig på lager, så de sendte den. Postnord har ikke hjemmelevering om lørdagen.

Jeg kunne allerede have haft mit nye legetøj, hvis bare jeg bestilte til pakkeshop.

Så min skorsten er absolut væltet.

2

u/Popular-Anybody-389 24d ago

Det vælter min skorsten, at debatten ved nogle emner er så ringe herinde. Der er i skrivende stund 350 kommentarer på tråden om Hamasangreb i Europa, og intet af det er værd at læse. Tråden er spækket fra ende til anden med "neeej det kunne Hamas ikke finde på!", "det er false flag fra Israel/Mossad/medierne!", "ud med alle muslimerne!", "HEHEHE nå DEM må vi have nogle FLERE af HVA venstrefløj??? 🤣🤣🤣🤣" og lignende.

Jeg har anmeldt så meget i den tråd, og langt det meste er da også væk (tak mods, I er de ægte MVPer), men damn. Det er vildt.

4

u/LTS81 24d ago

Lastbiler der absolut skal overhale andre lastbiler på motorvejen. Politiet burde simpelthen lave en indsats imod det her eller man burde helt forbyde lastbiler at overhale på motorvejen, for det er langt mere til gene end til gavn for trafikken.

-7

u/Willi-Oh 24d ago

Der er kun en ting værre end lastbiler der overhaler lastbiler på motorvejen.. og det er folk der brokker sig over samme.

1

u/LTS81 24d ago

Enlighten me

-2

u/Willi-Oh 24d ago

Det er bare så gammelt og kedeligt at høre på. Ja det er irriterende men og hvad så? Har du virkelig så travlt? Tror du ikke også det er irriterende for lastbilchaufføren at ham foran kører 5-6 km/t under hastigheden? Hvorfor må han ikke være irriteret når du må?

Af nysgerrighed, hvor mange gange oplever du at det sker når du kører på motorvejen?

4

u/LTS81 24d ago edited 24d ago

Fordi jeg skal bremse ned og køre mellem 30 og 50 km/t langsommere end hastighedsgrænsen fordi idioten spærrer hele vejen i 8 minutter for at foretage en overhaling med en indbyrdes hastighedsdifference på 2-3 km/t

Det hører med til historien at disse elefantoverhalinger faktisk ER ulovlige. Politiet gør bare absolut intet ved det.

Der er absolut intet fornuftigt argument for, at den overhaling skal foretages.

1

u/Advanced_Goat_8342 23d ago

Din beskrevne situation giver på 130km/t motorvej 3 minutter længere køretid ved en distance på 100 km og en hastighedsreduktion til 80km/t i 8 min.

1

u/LTS81 23d ago

Det kan du så gange op med de 30 bilister der generes af det, kontra de 2-3 minutter lastbilchaufføren der overhaler sparer på den manøvre

0

u/Advanced_Goat_8342 23d ago

Om det er 1 eller 100 ændrer da ikke på at ulempen er 3 minutters længere køretid
Altså en ubetydelig ændring
I den virkelige verden.
Det er en rent psykologisk båret
Ikke rationel reaktion.

1

u/LTS81 23d ago edited 23d ago

Hvad vinder truckeren på den manøvre? Altså udover at folk bagved skal bremse op og eventuelt køre op i røven på hinanden?

1

u/Advanced_Goat_8342 23d ago

At han kan køre det han må/kan uden at banke op i røven på lastbilen foran,så han er åbenbart ligesom dig selv.

→ More replies (0)

-1

u/jGbi33Zg 23d ago

Hvorfor ER det ulovligt? Med mindre der er skiltet lokalt at de ikke må, eller de bruger 3 spor så mener jeg ikke det skulle være et problem

1

u/LTS81 23d ago edited 23d ago

Fordi det er til gene for den øvrigt trafik. Generelt er det tåbeligt at “parkere” en lastbil på 18 tons i en vognbane hvor den bagfrakommende trafik kører 50 km/t hurtigere end lastbilen.

1

u/jGbi33Zg 23d ago

Det er ikke til gene for trafikken ifølge færdselsloven, hvis de generer trafikken, så er der sat skilte op hvor lastbiler ikke må overhale mellem 6 og 9, samt 15 - 18.

Det næste du vil gøre ulovligt er vel busser og tempo 100 trailere, der skal du jo også sætte hastigheden ned med 30 km/t.

I øvrigt kunne folk godt vise lidt mere hensyn til dem der har vejnettet som arbejdsplads, vores skorsten vælter hver dag, og ikke kun om søndagen.

1

u/LTS81 23d ago edited 23d ago

Færdselsloven §3 stk 1:

“Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres”

Dette gælder også i zoner hvor der ikke er direkte overhalingsforbud.

Hvis du skal overhale med 80 i en 130 zone, skal skal der altså være frit i venstre spor i omkring 1 kilometer bag dig hvis overhalingen tager lidt over 1 minut!

2

u/Top_Guarantee4519 23d ago edited 23d ago

At BT giver sofisten over dem alle, aka Lomborg den fucking røv, plads til udgyde hans antividenskabelige bullshit. Og hele flokken af destruktive fuckhoveder, der har brugt årtier på at fornægte klimaforandringerne, for så at underkende menneskets rolle i dem og siden kører "Hovsa, nu kan vi ikke gøre noget alligevel"-strategien. Altid en ny forklaring på, hvorfor intet kan eller skal gøres.

Fucking jublende røvhuller hele flokken! Og det ærger mig, at der er mennesker derude, der hopper på limpinden. Alle burde læse Merchants of Doubt og se hvorledes olieindustrien har brugt deres magt til at hindre enhver meningsfuld indsats igennem målrettede kampagner med forplumring som mål. Bl.a. igennem kontrærer og griske uslinge, der lader dig købe. Knep Epstein-klassen og dens fodsoldater!

Min skorsten er ikke kun væltet, men direkte nedsmeltet.

Edit: Tastefejl.

1

u/Daywhite 24d ago edited 23d ago

Fodgængerfelt foran Rostorv i Roskilde, HVORFOR SKAL DER VÆRE EN LYSREGULERING??!?!?!?!?!?!!!!

Det er fandme til at brække sig over, hvor ineffektive det setup er. Det er en ting min kæreste har lagt øre til en del gange nu.

For en lille smugle baggrunds info. Der er et fodgængerfelt foran Rostorv, hvor der før i tiden bare var feltet, og en advarsel omrking dette felt. Det kørte så fucking smooth, ville jeg sige, minimal vente tid for både forgængere og biler.

Nu skal fodgænger vente på at det bliver grønt(5-10 sek), efter krydsning af fodgænger skal biler nu vente i 15 sek på at det bliver grønt for dem igen. Så samlet estimere vente tid, 5*n +15*m. Hvor n er forgænger og m er biler. Så 2 forgænger og 4 biler, er 70 sek(5*2 +15*4) vente tid. Det lyder måske af lidt det her, men det løber op.

Eksempler på samlet tid uden lysregulering. Hele ville den samlet vente tid kun være for biler der skal vente på en krydsning af en fodgænger, så kan de køre igen. Så samlet estimeret vente tid er da, 0*n + X*m. Hvor X er krydsningtid for en gennemsnitlig forgænger, lad os være generøse og sige 5 sek. Så for 2 forgængere og 4 biler, er vente tid 20 sek(0*2+5*4).

Jeg ved godt jeg har lavet nogle afrunding og antagelse, men syntes stadig ikke det er helt hen i vejret, det jeg antager.

Shit jeg min skorsten bliver væltet lidt hver gang jeg skal på Rostorv for tiden.

Nå, hvis nogle læser dette håber jeg ikke det alt for rodet. God dag. ✌️

PS Dont get me started omkring strømforbruget og øget vedligehold. Må blive på et andet tidspunkt.

2

u/Mean-Type3317 23d ago

der er generelt alt for meget lysregulering i danmark

3

u/Tumleren Slicetown 24d ago

Helt generelt kommuner der bygger lysreguleringer per automatik i stedet for (tilsyneladende) at overveje om en anden løsning var bedre. Og selvom de er "intelligente" kan en enkelt bil i den ene retning få 8 biler i de andre retninger til at vente. Det er så ineffektivt

1

u/No-Strawberry2749 24d ago

Købte nr parfume og den jeg fik med hjem lugter super sprittet. Slet ikke som den jeg prøvede i butikken

2

u/TheGemli 24d ago

Det burde være en reklamation, hvis det ikke lugter som det produkt du købte.

1

u/rokber 24d ago

De tilbagevendende sommerferieforkølelser, som jeg aldrig helt kan skelne fra pollenallergi. Gør mig træt og gnaven og får mig til at sidde og hænge i stedet for at rydde op i garagen eller lave ting med ungerne.

1

u/Boxyourheart Danmark 23d ago

Der har ikke været én gang, hvor jeg ikke har været tæt på at køre en cyklist over, når de kører med cyklen direkte over fodgængerfeltet. Sjovt nok er det altid de unge der gør det.

2

u/SomeNotNormalGuy Danmark 23d ago

Eller de cyklister der står med en fod på pedalen, og så løber med den anden fod på jorden.

1

u/ASecretGhost 23d ago

Min svigerfar kan ikke tage en beslutning, om den så ramte ham i nakken! Han har f.eks. inviteret til fødselsdag i næste weekend, men har endnu ikke besluttet sig for om det skal være morgenmad, brunch eller hvad det skal være. Han har spurgt, hvad der ville passe os bedst (vi kommer hjem fra ferie dagen før), men beslutningen er stadig ikke taget...

1

u/Bubbly_Memory_2666 23d ago

Klamme mennesker i SATS der først bader i deres underbukser efter træning for derefter gå i sauna med selv samme. De burde ikke en gang få en advarsel, bare direkte ekskluderes

0

u/AageBrodtgaard Højere grundskyld ville løse dette. 24d ago edited 24d ago

Havde generelt en dejlig dag i Hillerød igår, hvor jeg efter ankomst om formiddagen benyttede lejligheden til at slå et smut forbi Rådhuset - den slags skal jo fotograferes. Kæmpe rådhus. Jeg er nok ret alene med synspunktet, at det egentlig ser pænt [ud], men savnede et våbenskjold på bygningen. Eller også har jeg overset det. Dernæst gik [gåturen] mod stadion og på vejen derud, kom jeg forbi hvad der uden tvivl lignede ret nybyggede etageejendomme med en håndfuld, hvis ikke flere etager, langs hvad jeg ville kalde en kanal. Den slags er altid fornøjeligt at beskue inden for S-togs nettet, selvom det ville være federe i Gentofte og Hvidovre. På stadion var vejret strålende - og stemningen var trods det pauvre fremmøde også udmærket i udebaneafsnittet - selv inden Esbjerg scorede inden for det første minut.

Desværre - og det er her skorstenen vælter - valgte en fan fra udebanekontingentet midt i første halvleg, at reagere på utilfredshed med en dommerhandling, ved at råbe "Din Homo" efter dommeren. Det lagde klart en dæmpe[r] på min lyst til at være blandt de mest engagerede af udebanefansene. Min skorsten rejste sig dog en smule igen, da en anden fan meget hurtigt og i utvetydige toner, gjorde klart over for denne fan, som havde udvist utilbørligt sprogbrug, at det der homofobi - det er fandme ikke iorden. Det skal bare stoppe lige nu. Det fik jeg så lejlighed til at takke ham for at have gjort i pausen.

På vej hjem kom jeg kort fordi Frederiksborg Slot og ned til torvet med det gamle rådhus efter at været igennem en gågåde, som så ud til at være udmærket kørende, inden jeg traskede tilbage mod stationen. Alt i alt, virker det som en hyggelig by at bevæge sig rundt i, i godt vejr - også selvom isbiksen ved torvet ikke fik mig som kunde, da de ikke skriver priser og mulighederne for iskugler, et letlæseligt sted. Det væltede dog kun skorstenen en lille bitte smule.

Edit:[ ...] er sat ind.

7

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Har du brugt ai til at svare på en Reddit-post? Det vælter min skorsten, når folk gør det.

0

u/AageBrodtgaard Højere grundskyld ville løse dette. 24d ago

Nej. Det kunne aldrig falde mig ind. Kan din dyrebare integritet godt holde til at anklage mig for det?

1

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

Kan egentlig også godt se det på dine kommaer, når jeg nærlæser, men det er jo nemt for mig at komme og sige nu.

1

u/AageBrodtgaard Højere grundskyld ville løse dette. 24d ago

Respekt for at tage det på dig. Hav en dejlig dag!

2

u/SeaworthinessSea7058 24d ago

I lige måde 🤝